Nyansættelse af servicetekniker til FläktGroup på Sjælland

Vi styrker vores serviceafdeling med ansættelse af servicetekniker på Sjælland

Med fokus på at kunne yde den bedste landsdækkende service til vore kunder, er vi glade for at kunne byde velkommen til Lasse Hyllehøj. Lasse er ansat til at servicere vores sjællandske kunder.

Lasse er uddannet elektriker med næsten 17 års erfaring, hvor han primært har arbejde med nybyggeri, renovering og industri. Lasse er tidligere selvstændig elektriker og har arbejdet for flere store installatørfirmaer.

For at sikre den bedste start og oplæring vil Lasse i starten køre sammen med vores teamleder af serviceafdelingen Laurids i hele landet.

Lasse glæder sig til at yde kompetent kundeservice og vi håber at I vil tage godt imod ham. 

 

Med venlig hilsen 

FläktGroup